At gå ind i et non-food supermarked i USA er en oplevelse i sig selv.
USA byder på et væld af produkter, der spænder fra elektronik og tøj til møbler og husholdningsartikler. For danske rejsende er disse butikker ikke bare indkøbssteder, men destinationer, hvor man kan finde unikke varer og få en autentisk amerikansk shoppingoplevelse. Her er en guide til nogle af de mest ikoniske non-food supermarkeder i USA, og steder, du må besøge.
Target: Alt under ét tag
Target er en af de mest populære non-food supermarkedskæder i USA. Med sine over 1.900 butikker tilbyder Target et bredt udvalg af produkter, der spænder fra tøj og sko til elektronik, legetøj og husholdningsartikler. Target er kendt for sit røde brand og sine overkommelige priser, hvilket gør det til et yndet valg blandt både lokale og rejsende.
Kender du en teenager, så spørg dem om de kender Target – svaret er uden tvivl ja grundet tiktok 😊
Hos Target kan du find tøj, skønheds- og hudplejeprodukter, elektronik, pyntegenstande, små apparater, gadgets m.v.. Target er også kendt for sine sæsonbetonede varer, hvor du kan finde unikke dekorationer og gaver til højtider og særlige lejligheder.
… og som ethvert amerikansk supermarked har de selvfølgelig også en fryserafdeling med pizzaer og morgenmadsprodukter samt en snack afdeling også. Nemmere bliver det ikke.
Best Buy: Elektronikparadiset
Som IT-konsulent elsker jeg Best Buy – det er som Elgiganten på steroider! Best Buy er stedet at gå hen, hvis du er på udkig efter elektronik. Med et enormt udvalg af de nyeste gadgets, computere, tv’er og mobiltelefoner, er Best Buy en drøm for teknikentusiaster. Butikkerne er store og bare fede at besøge fordi de har så mange flere produkter end vi har i Danmark, hvilket gør det nemt at finde det, du leder efter.
Anbefaling: Udforsk de nyeste gadgets hos Best Buy
For danske rejsende, der er interesserede i elektronik, er Best Buy et must-besøg. Tag dig tid til at se de nyeste produkter og få rådgivning fra eksperterne i butikken. Det er også et godt sted at finde gode tilbud på elektronik, især under udsalgsperioder som Black Friday, Cyber Monday osv.
Bed Bath & Beyond og Home Depot: Inspiration til hjemmet
Bed Bath & Beyond og Home Depot er kæder, der tilbyder alt, hvad du har brug for til hjemmet og gør-det-selv projekter. Bed Bath & Beyond specialiserer sig i varer til hjemmet, herunder sengetøj, badeværelsesartikler, køkkenudstyr og dekorationer. Home Depot er den største gør-det-selv butikskæde i USA og tilbyder alt fra værktøj og byggematerialer til planter og haveudstyr. For danske rejsende kan disse butikker give masser af inspiration, selvom mange af de større varer ikke kan tages med hjem. Ja- det skal ses som en inspiration i amerikanske trends mere end en reel shoppingtur, men sjovt er det at opleve.
… så selvom du måske ikke kan tage store varer med hjem, kan du finde mindre ting som køkkenredskaber og dekorative genstande, der er nemme at pakke i kufferten. Disse butikker er også fantastiske steder at få ideer til, hvordan du kan forbedre dit eget hjem.
Dick’s Sporting Goods: Alt til sport og fritid
Hvis du er interesseret i sport og udendørsaktiviteter, er Dick’s Sporting Goods stedet at besøge. Denne kæde tilbyder et omfattende udvalg af sportsudstyr, tøj og sko til alle former for sport, lige fra fodbold og basketball til golf og fiskeri. Derudover har de et stort udvalg af fitnessudstyr og træningsbeklædning.
Hos Dick’s Sporting Goods kan du finde populære mærker som Nike, Adidas og Under Armour samt specialiseret udstyr til mere nicheprægede sportsgrene. Butikkerne er store og velorganiserede, hvilket gør det nemt at finde det, du har brug for.
Costco: Engrosindkøb til gode priser
Costco er en amerikansk kæde af engrosbutikker, der tilbyder et bredt udvalg af produkter til meget konkurrencedygtige priser. For danskere vil det minde om Metro, som man måske kender fra før de lukkede i Danmark. For at handle i Costco skal du være medlem, og medlemskabet kan hurtigt betale sig, hvis du planlægger at købe mange varer. Costco er kendt for sine store pakker og bulkvarer, hvilket gør det ideelt for familier og dem, der ønsker at spare penge på store indkøb.
Ud over dagligvarer tilbyder Costco også elektronik, møbler, tøj, og meget mere. Butikkerne har ofte også benzinstationer, apoteker og fotocentre, hvilket gør det til en praktisk destination for en lang række behov.
Anbefaling: Overvej dit behov før du besøger Costco
Selvom Costco tilbyder gode priser og et bredt udvalg af varer, er det vigtigt at overveje, om det giver mening at besøge butikken som turist. Da Costco primært sælger varer i store pakker, kan det være upraktisk, hvis du er på en kort ferie og ikke har brug for store mængder af produkter. Her taler vi om eks. 30 pund – dvs. 15 kg! Mac and Cheese osv. Hvis din tur varer over en måned, kan et besøg måske betale sig, men ellers er det nok bedst at undgå Costco eller bare kigge ind udefra. Husk også, at et medlemskort er nødvendigt for at komme ind og handle, hvilket kan være en træls ekstra omkostning, hvis du kun planlægger et enkelt besøg.
Macy’s: Det ikoniske stormagasin
Macy’s er et af de mest ikoniske stormagasiner i USA. Med sin imponerende primære/originale butik på Herald Square i New York City – der endda har nogle af verdens første rulletrapper, der er lavet i træ – og mange andre butikker over hele landet, tilbyder Macy’s et bredt udvalg af tøj, sko, accessories, skønhedsprodukter og andet. Macy’s er kendt for sit store udvalg af mærkevarer og nyeste mode- og indretningstrends.
Anbefaling: Shop luksus og stil hos Macy’s
Hvis du ønsker at opleve et klassisk amerikansk stormagasin, er Macy’s et must. Tag dig tid til at udforske de forskellige afdelinger og find alt fra eksklusivt tøj til lækre skønhedsprodukter. Macy’s er også et godt sted at finde gaver og souvenirs, som du kan tage med hjem til Danmark. For at få endnu flere rabatter og tilbud, kan du bruge dit amerikanske mobilnummer (læs min artikel herom) til at tilmelde dig deres kundeklub og modtage rabatter direkte på din telefon.
Bass Pro Shops
Bass Pro Shops er et paradis for dem, der elsker outdoor-livet. Kæden, grundlagt af Johnny Morris i 1972, tilbyder alt fra fiskegrej og jagtudstyr til campingudstyr og tøj til det aktive friluftsliv. Med butikker, der ofte er en oplevelse i sig selv – komplet med indendørs vandfald, akvarier og udstillinger – er det mere end bare en butik. Det er en destination, hvor jagt-, fiskeri- og outdoor-entusiaster kan finde alt, hvad de kunne ønske sig. For min far er det ikke blot en shoppingtur, men en oplevelse, som der skal sættes tid af til på vores ture 😊
Mens min far og bror går på opdagelse derinde, har min mor og jeg utallige gange ventet og forsøgt at finde noget at lave udenfor. Vi har efterhånden prøvet alt – hvilket i sandhed ikke er meget. Vi har gået rundt om butikken, tjekket klokken flere gange og undret os over, hvor lang tid det egentlig kan tage at vælge det perfekte sigtekorn. Svaret? Flere timer. De store butikker er jo nærmest som en temapark med både, akvarier og, ja, i de store af dem også restauranter, så de har absolut ingen planer om at komme ud foreløbig. Og alle der kender Henrik ved hvor glad han er for jagtudstyr, haha 😊 Min mor og jeg? Vi har affundet os med ventetiden – og er blevet eksperter i at udforske parkeringspladser, eller tage en tur på Starbucks, mens vi venter 😊 Det er skønt at se folk i deres es, så er du/I outdoor interesseret, vil jeg klart anbefale en tur herhen.
