Leje af bil

image_print

Det kan måske virke som en stor mundfuld at leje bil i USA, men jeg anbefaler kraftigt, at du gør det selv – det er ofte billigere og nemmere end at lade et rejsebureau klare det for dig. At stå for din egen biludlejning giver dig ikke kun bedre kontrol, men også en fantastisk frihed til at udforske landet på dine egne præmisser. Jeg har lejet en del biler og prøvet at samle alle de tips, jeg har, herunder 😃

Start med Alamo.dk

Når du planlægger din rejse til USA, anbefaler jeg kraftigt at booke din lejebil gennem Alamo.dk. Denne hjemmeside tilbyder ofte attraktive rabatter for udlændinge og inkluderer ofte forsikringer til en lavere pris end du ville finde på den amerikanske version. Jeg har personligt kun haft en meget positive oplevelser med Alamo og anbefaler derfor at bruge dem.

Jeg har INTET med Alamo at gøre udover at være glad kunde, og får ikke penge for at anbefale dem – bare så vi har det på plads.

Hvorfor jeg elsker Alamo

Jeg har personligt haft stor glæde af at leje bil gennem Alamo, især på grund af deres effektive og venlige service. Deres personale er altid hjælpsomme og professionelle, og jeg har oplevet, at de er mindre aggressive med upselling sammenlignet med de andre biludlejningsselskaber. Det betyder, at du ikke bliver presset til at købe unødigt ekstraudstyr eller forsikringer, som du ikke har brug for. Denne tilgang gør hele lejeoplevelsen meget mere behagelig, specielt hvis det er første gang du oplever den.

En af de store fordele ved at booke gennem Alamo.dk er, at du allerede på den danske side får alle de forsikringer, du har brug for, uden at det koster en formue. Dette betyder, at du i lufthavnen slipper helt for problemer med upselling, da du allerede er dækket af de nødvendige forsikringer. Fedt! Det alene er en grund til at vælge dem, synes jeg 🙂

Alamos Gold-pakke

Alamo tilbyder også en “Gold-pakke”, som jeg har fundet rigtig praktisk. Denne pakke inkluderer benzin ved aflevering, hvilket betyder, at du ikke behøver at bekymre dig om at tanke op, før du afleverer bilen. Dette kan være ret praktisk, især hvis du har haft en lang rejse og ikke vil bruge tid på at finde en tankstation i nærheden af lufthavnen – der ofte også er dyrere. Men det koster også ekstra, så er du på budget, bør du regne på det.

Håndter jetlag og naviger i lufthavnen

Når du ankommer til USA, især i store lufthavne som Miami, kan jetlag og en ny destination godt være lidt overvældende. Lufthavne i USA er ofte placeret i tæt bebyggede områder og er forbundet med store motorveje – ofte seks-otte-sporede og med en masse skilte.

Når du står over for denne situation, så tag en dyb vejrtrækning og tag dig god tid. Vær opmærksom på vejskiltene og hold fokus, når du navigerer ud af lufthavnen. Hvis du skal køre på motorveje med mange spor, kan det være en god idé at være ekstra forsigtig og have en god co-driver på passagersædet.

Kører du forkert – og det gør du nok, haha – så tag næste afkørsel 😊 Tag den med ro.

Hvad du skal gøre i lufthavnen

Når du ankommer til Car Rental Center i lufthavnen, skal du finde dit biludlejningsfirma og sige at du har en reservation, samt give dem dit kørekort, evt. internationalt kørekort hvis du er i en stat hvor det er et krav, pas og kreditkort. Vær opmærksom på, at kreditkortet skal være i samme navn som chaufføren.

I lufthavnen vil du ofte blive mødt med forsøg på upselling. Dette betyder, at du vil blive tilbudt ekstraudstyr som GPS-enheder, ekstra forsikringer og bilopgraderinger. Selvom nogle af disse tilbud kan virke spændende, er det ofte blot ekstra salg som er unødvendigt. Jeg anbefaler, at du køber det udstyr, du har brug for, før du rejser, og står fast på dine valg i lufthavnen.

Vælg din bil – ofte vælger du endda selv

Når du står ved biludlejningskontoret, vil du typisk få mulighed for at vælge en bil inden for den kategori, du har reserveret. Hos Alamo har jeg haft positive erfaringer med at vælge en bil direkte fra de tilgængelige modeller. Sørg for at inspicere bilen grundigt for eventuelle skader, og sørg for, at dine kufferter kan passe ind. Det kan være nyttigt at tage en video af bilen for at dokumentere eventuelle eksisterende skader, hvilket kan være en god beskyttelse mod senere krav om skader, du ikke har forårsaget.

Bilkategorier

Alamo tilbyder en bred vifte af bilkategorier, så du kan vælge efter dine behov:

  • Økonomi: Ideel til solo-rejsende eller par med lidt bagage … men nej, undgå dem, når du er i USA skal det være med en stor bil. Det er lidt kedeligt i denne kategori.
  • Mellemklasse: Velegnet til små familier eller grupper. Det er en typisk dansk bil.
  • Standard og fuld størrelse: Komfortabel til længere ture og en mellemting mellem det vi har i danmark og større modeller.
  • SUV’er og minivans: Nu snakker vi, her er der tale om de store amerikaner-biler.

Mange moderne biler hos Alamo er udstyret med Apple CarPlay, som giver dig mulighed for at bruge din iPhone til navigation uden ekstra gebyrer for en GPS-enhed. Jeg har haft stor glæde af at bruge Apple Maps direkte fra bilens skærm, hvilket gør navigeringen lettere.

Praktiske tips til din tur

  • Tjek dine kreditkortfordele: Mange kreditkort inkluderer biludlejningsforsikring som en del af deres fordele. Dette har givet mig ekstra ro i sindet på mine rejser.
  • SunPass og betalingsveje: I stater som Florida, hvor betalingsveje er almindelige, kan du bruge SunPass. Jeg købte en SunPass gennem biludlejningsfirmaet, hvilket gjorde det lettere at betale automatisk og undgå lange køer.

Budget vs. Alamo: Personlige erfaringer

Selv om Budget ofte tilbyder konkurrencedygtige priser, har jeg haft skuffende oplevelser med dette firma. Under en tur til Miami blev jeg udleveret en bil, der var en ældre model og ikke i den bedste stand. Bilen havde mange ridser og buler, og personalet var ikke villige til at hjælpe med at bytte bilen. Deres kundeservice var sur og afvisende, hvilket gjorde oplevelsen ekstra frustrerende.

Til gengæld har mine oplevelser med Alamo været yderst tilfredsstillende. Jeg husker en særlig situation, hvor min onkel, tante og jeg befandt os i Florida. Vores bil gik i stå midt i en sump, og vi havde brug for hjælp. Vi kontaktede Alamos roadside assistance, og de sendte hurtigt en park ranger for at hjælpe os. Efter at situationen blev løst, gik vi til Alamos kontor, hvor vi uden problemer kunne få en ny bil. Personalet var venligt og professionelt, og de sikrede, at vi hurtigt kom videre. Denne oplevelse viste, hvordan effektiv kundeservice kan gøre en stor forskel, især når uventede problemer opstår.

Alternativer og erfaringer med andre selskaber

Selv om jeg personligt er meget tilfreds med Alamo, er der også andre biludlejningsselskaber, der tilbyder lignende tjenester og fordelagtige pakker. Selskaber som Hertz, Sixt og Avis har også deres egne pakker og tilbud, som kan være værd at overveje. For eksempel tilbyder nogle af disse selskaber pakker med inkluderet benzin eller forskellige niveauer af forsikringsdækning.

Jeg vil anbefale, at du sammenligner de forskellige udbydere og pakker for at finde den bedste løsning for dig. Nogle gange kan det betale sig at prøve sig frem og finde ud af, hvilket selskab der passer bedst til dine behov og præferencer.